Billedmageren

Hvad har flyversjusser og helstegt pattegris med kæmpemagneter og cylinderformede rør at gøre? Overraskende meget. For faktisk er det rejsekongen Simon Spies, der – om end indirekte – er grunden til, at Glostrup Hospital i foråret 2008 kunne tælle endnu en professor blandt sine medarbejdere. I 1985 donerede Spies nemlig landets første MR-skanner til Hvidovre Hospital, og det skulle vise sig at være perfekt timing for den nyuddannede Henrik Larsson:

- Som ung læge var jeg opsat på at finde et felt, hvor jeg kunne kombinere det medicinske med min interesse for matematik og fysik. Og det kunne jeg på Hvidovre, hvor jeg kom med i en forskergruppe under ledelse af Ole Henriksen, hvor vi brugte den helt nye MR-teknik til at gøre nye opdagelser inden for Multipel Sclerose, fortæller Henrik Larsson.

I dag, godt 20 år senere, er Henrik Larsson professor i eksperimentel og komparativ klinisk fysiologi – og stadig lige fascineret af de utrolige billeder og videosekvenser af menneskets indre, som MR-skanneren er i stand til at levere:

- Normalt betragter man MR som et middel til diagnosticering og sporing af sygdom – f.eks. til at se den nøjagtige placering af en blodprop eller tumor. Men vi bruger også MR til at studere kroppens fysiologi og basale funktioner, forklarer Henrik Larsson.
- Med MR-skanning er det muligt at måle blodets gennemstrømning og volumen, undersøge den biokemiske effekt af medicin-indtagelse og se, hvordan de forskellige organer fungerer. MR anvendes også til prækirurgisk kortlægning hos patienter med hjernetumorer og i hjerneaktiveringsstudier, hvor vi ser, hvad der sker lokalt i hjernen, når man f.eks. taler eller bruger hånden, uddyber Henrik Larsson.

Samarbejde og forskning på tværs
Henrik Larsson er overlæge på Enhed for Funktionel Billeddiagnostik, som er en forskningsenhed oprettet i et tæt samarbejde mellem Røntgen Afdelingen og Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk Afdeling. Enheden samarbejder med mange kliniske afdelinger på Glostrup Hospital, men får også patienter fra andre hospitaler, til eksempelvis hjerneaktiveringsundersøgelser. Enheden har desuden forskningssamarbejde med flere MR-grupper i indland og udland.

Henrik Larsson er enten selv eller sammen med andre involveret i forskningsprojekter inden for:

• Synsnervebetændelse; hvor man følger effekten af bestemte behandlinger
• Perfusion; dvs. blodgennemstrømning i hjerne, hjerte og nyrer
• Smerte; hvad sker der, når vi har ondt, og hvad er årsagen til migræne?
• Epilepsi, skizofreni og Tourettes syndrom; hvor man bruger MR til at efterprøve hypotesen om, at hjernen hos patienter med disse sygdomme måske har anderledes reaktionsmønstre og strukturer

Ifølge Henrik Larsson forudsætter moderne forskning – særligt neuro-videnskaben – brugen af MR-skanning:

- Tag f.eks. den mulige sammenhæng, der er mellem søvn og apopleksi. Mange apopleksi-patienter har oplevet, at de i bogstaveligste forstand er vågnet op med en hjerneblødning. Der er med andre ord sket et eller andet i deres hjerne, medens de sov – men hvad? Det er blot ét af de spørgsmål, man i fremtiden vil få brug for MR til at besvare, slutter Henrik Larsson.