Martin Lauritzen, professor i neurofysiologi
Lige nu – mens du læser denne artikel – bruger du en masse energi. Rigtig meget endda. Eller rettere: Din hjerne gør. Helt op til 20 % af dit samlede energiforbrug, lægger din hjerne beslag på, når den skal bearbejde information som f.eks. ved læsning. Og faktisk går forbruget i gang, før du selv ved af det. Din hjerne er nemlig på forkant med dét, den og du skal lave. Derfor stiger blodgennemstrømningen i din hjerne og øger "brændstofforsyningen" af ilt og sukker til cellerne, allerede inden du begynder at læse.
På Glostrup Hospital forsker professor i neurofysiologi, Martin Lauritzen, i hjernens blodgennemstrømning og energiomsætning – det vil sige, hvordan hjernen arbejder, når den bearbejder information og sender signaler til resten af kroppen. Det er en vigtig kortlægning, for hjernen er meget energifølsom. Er den rette energimængde ikke til stede, får hjernecellerne ikke brændstof nok og har svært ved at overleve. Dette er formodentlig den grundlæggende mekanisme ved Alzheimers og Parkinsons sygdom.
Et andet af Martin Lauritzens forskningsområder er de såkaldte giftige hjernebølger, som er et fænomen, der optræder, når hjernen bliver udsat for et for stort energiforbrug. Giftige hjernebølger er med Laurtizens egne ord nogle "vældige, energikrævende moppedrenge" – det kan være en blodprop eller blødning i hjernen, et migræneanfald eller en anden form for traume, der slår hjernecellerne ud og øger vævsdøden i hjernen. Martin Lauritzen er involveret i et klinisk forskningsprojekt, hvor man forsøger at påvirke effekten af de giftige hjernebølger. Håbet er, at man på et tidspunkt vil være i stand til medicinsk enten at mindske eller helt bremse virkningen af dem.
Martin Lauritzen er desuden involveret i forskning om:
Martin Lauritzen er også engageret i forskningssamarbejdet LUCENS (Lundbeckfondcentret for Neurovaskulær Signalering i Glostrup), hvor der forskes i forbindelsen mellem hjernens nerver og blodkar og deres betydning for neurologiske sygdomme.
"Forskningen griber hele ens liv"Martin Lauritzen besluttede sig for neurologien, da han som studerende første gang så skanningsbilleder af den menneskelige hjerne:
- De billeder tændte mig helt vildt, fortæller han. Og når først man begynder at forske, griber det om sig. Der er hele tiden interessant ny viden at dykke ned i, spændende projekter at samarbejde om og spændende mennesker at møde inden for forskningen. Og det er faktisk den største glæde ved at være forsker, slutter Martin Lauritzen.