I forebyggelsens navn

Der er en scene i DR’s populære serie ”Krøniken”, som professor Torben Jørgensen griner meget af. Patriarken Kaj Holger er ved at blive udskrevet fra hospitalet efter sin blodprop, og overlægen formaner ham alvorligt: ”Pas nu på med den fede mad, tobakken og sørg for mere motion, direktør Nielsen!”

- Men dengang – i 1952, hvor scenen udspiller sig – anede man intet om, hvorfor man fik blodpropper. At livsstilsfaktorer som kost og motion spiller ind, når det kommer til hjertesygdomme er relativ ny viden, som vi bl.a. kan takke de store epidemiologiske undersøgelser for, siger professor Torben Jørgensen.

På Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed arbejder centerchef og professor Torben Jørgensen netop med epidemiologisk forskning, dvs. med kortlægning af sygdomme, helbredstilstand, livsstil og levevilkår i befolkningen.

- En befolkningsundersøgelse starter med, at vi inviterer et antal tilfældigt udvalgte personer ind til en meget grundig screening. Personerne får taget EKG, blod- og urinprøver, målt deres blodtryk, højde og vægt og besvarer en stor mængde spørgsmål om deres livsvaner og sygdomshistorie. Efter et stykke tid undersøger vi dem igen, og sådan bliver vi faktisk ved – nogle af vores deltagere er således blevet undersøgt, når de fyldte 50, 60 og 75 år – ja, helt op til 90 års-fødselsdagen. På den måde overvåges sygdomsudviklingen i befolkningen, og vi kan analysere os frem til risikofaktorer, sygdomsårsager og effekten af forskellig slags forebyggelse og behandling, forklarer Torben Jørgensen.

- Epidemiologien har således medvirket til at give svar på årsagerne til bl.a. blodpropper, type 2 diabetes og visse former for kræft, mens vi stadig mangler at finde ud af, hvorfor nogle af os får allergi eller skizofreni, fortæller Torben Jørgensen.

Samfundets struktur står for forebyggelsen
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed tog sin begyndelse i 1964, da den første danske befolkningsundersøgelse, "50-års undersøgelsen", blev gennemført på Medicinsk afdeling på Glostrup Hospital. I dag er centret en forskningsinstitution i Koncern Plan og Udvikling i Region Hovedstaden, men er stadig fysisk placeret på Glostrup Hospital. 
Centret har gennem årene høstet stor international anerkendelse – bl.a. for sin forskning i kardiovaskulær, psykosocial og galdestens-epidemiologi. På centret forskes der desuden i klinisk epidemiologi (dvs. i sygdoms- og patientforløb) samt i sundhedsvæsenets organisering og processer – den såkaldte sundhedstjenesteforskning.

Særligt sidstnævnte er Torben Jørgensen kendt for at markere sig inden for. Gennem de seneste år har han talt varmt for, at samfundet arbejder hen imod at gøre ”de rigtige valg” til ”de nemme valg”. F.eks. ved at bygge flotte, indbydende trapper og henvise elevatorerne til sekundære placeringer, så ”det rette valg” – at tage trappen – nærmest kommer af sig selv.

- Det viser sig, at samfundets generelle struktur er den vigtigste faktor inden for forebyggelse. Individbaseret forebyggelse – f.eks. samtaler om kost – virker kun i meget begrænset omfang. Det, der virkelig batter, er, når man på overordnet plan sørger for, at folk bevæger sig mere og spiser sundere i hverdagen. Det kan f.eks. være ved hjælp af prisregulering, så frugt og grønt bliver billigere eller ved at anlægge flere og bedre cykelstier, så cyklen bliver et nemt og sikkert alternativ til bilen, siger Torben Jørgensen.

Sundhedstjenesteforskningen viser dog også, at ændringer i befolkningens livsstil sker i en kompliceret proces, der udover samfundsstrukturen også involverer den enkelte og det nære miljø.
I sidste ende er målet dog klart:

- Det handler om at sikre befolkningen en bedre livskvalitet og ikke mindst en bedre alderdom med mindre sygdom, slutter Torben Jørgensen.