Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

2 - Hvor meget koster det at spare et fald i hjemmet?

Hvor meget koster det at spare et fald i hjemmet? Ane Bonnerup Vind er et år inde i sit ph.d.-forskningsprojekt om forebyggelse affaldulykker hos hjemmeboende ældre på Geriatrisk/Reumatologisk Afdeling B. Omdrejningspunktet er det tværfaglige samarbejde mellem læge, sygeplejerske og fysioterapeut.
"Behovet for at forebygge faldulykker er der. De ældre falder hyppigt og kommer ofte slemt til skade. Det fører til mange indlæggelser på et år - og det belaster selvfølgelig  Sundhedsvæsenet. Ikke ment på den måde, at de ældre ikke har krav på behandling – for det har de selvfølgelig. Men det er en dramatisk oplevelse at komme ud for et fald. Derfor er det oplagt at forsøge at nedsætte antallet af faldulykker. Set ud fra en rationel synsvinkel skal forebyggelse gerne kunne betale sig økonomisk. Hvis vi ved, hvor meget det koster at spare et fald i hjemmet – så kan vi dokumentere, at det er billigere at bruge ressourcer på at nedsætte antallet af
faldulykker end på at behandle de ældre for fx hoftebrud,”
forklarer Ane Bonnerup Vind.

Alvorlige konsekvenser
”Hver tredje dansker over 65 år falder mindst en gang om året. Hver anden over 80 år falder mindst en gang årligt. Det  enkelte fald har store konsekvenser. Det kan være benbrud eller hoftebrud med efterfølgende nedsat førlighed. Det kan være efterfølgende angst, der isolerer og sætter  begrænsninger for aktiviteter. Der er mange grunde til, at de ældre falder. Risikofaktorerne er fx manglende muskelstyrke, dårlig balance eller svimmelhed, medicinering, besvimelser, uregelmæssig hjerterytme, uregelmæssigt blodtryk mv. Da der kommer flere og flere ældre i samfundet, er det sandsynligt,
at der også vil opstå flere faldulykker,” konkluderer Ane Bonnerup Vind og fortsætter: ”Mens der i 2003 var 13.000 indlæggelser som følge af fald blandt ældre i Danmark, viser en fremskrivning på baggrund af den demografiske udvikling, at vi i 2033 kan forvente 20.000 indlæggelser. I Sverige anslås det, at omkostninger til behandling af ældre efter faldulykker løber op i knapt 5 milliarder svenske kr. Det nye er, at der
rent faktisk er noget at gøre ved de mange fald.”

Tværfaglig tyngde og bredde
”Projektets formål er at afprøve en model for multifaktoriel faldudredning og forebyggelse blandt hjemmeboende ældre over 65 år, som har været behandlet på skadestue eller har været indlagt efter et fald. Ved multifaktoriel faldudredning forstås at læge, sygeplejerske og fysioterapeut tværfagligt identificerer risikofaktorerne for fald hos den enkelte. I  forlængelse heraf griber vi ind over for alle identificerede risikofaktorer for at forebygge nye faldulykker. Det særlige ved projektet er det tværfaglige arbejde. Vi får mulighed for at se samspillet mellem flere faktorer. Vi vender hver sten og kommer hele vejen rundt. Vi er en hel flok ansatte i projektet:

  • 2 fysioterapeuter på deltid
  • 1 sygeplejerske på deltid
  • 1 ergoterapeut
  • 2 studentermedhjælpere
  • 1 sekretær
  • 1 læge

Det giver os en bred faglig vifte af kompetencer. Men det er selvfølgelig også mere omkostningstungt end et traditionelt ph.d.-forskningsprojekt. Vores samlende budget ligger på omkring 5 millioner kr. Finansieringen kommer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje for den ældre medicinske patient samt fra Sundhedsstyrelsens MTV pulje (læs om MTV i boksen til højre) og Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom,” oplyser Ane Bonnerup Vind.

400 deltagere mellem 65 og 91 år
”Rent praktisk har vi oprettet et selvstændigt ambulatorium til projektet. Her kommer halvdelen af de knapt 400 deltagere  gennem en fire timers vurdering fordelt på to omgange.  rekrutteringen er foregået ved at skrive til folk, der har været på skadestuen eller indlagt efter et fald. Vi har deltagere fra Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Albertslund, Vallensbæk, Ishøj, Tåstrup, Herlev, Ballerup og Rødovre. Aldersgrænsen er over 65 år med en gennemsnitsalder på 74 år. Vores ældste deltager
er 91 år. Ved første besøg hos os har deltageren individuelle samtaler med læge, sygeplejerske og fysioterapeut - og vedkommende bliver undersøgt på kryds og tværs. Blandt andet scanner vi samtlige deltagere for knogleskørhed - og det har vist sig, at en tredjedel faktisk er ramt.”

Opfølgning gennem et år
”I fællesskab udarbejder vi en individuel faldkonklusion, hvor risikoen bedømmes. Ud fra deltagernes helbredstilstand bliver de sendt videre til relevant behandling. Den anden halvdel af deltagerne fungerer som kontrolgruppe. Vi følger deltagerne i et år med telefonisk kontakt. Efter 6 og 12 måneder besøger vi dem i hjemmene - og vi bedømmer, hvor selvhjulpne de er. På den måde kan vi måle om gruppen, der er tilbudt behandling,
oplysning og kontrol, har færre ulykker i en tilsvarende periode. Og det håber vi selvfølgelig på, at de har,” bemærker Ane Bonnerup Vind. ”Vores deltagere er under alle omstændigheder vældig glade for at komme her. Vi hører ofte, at de ældre gerne deltager for at kunne hjælpe andre.  Gennemgående giver de udtryk for taknemmelighed over, at der bliver ofret ressourcer på dem i deres alder. Det er en selvfølge i mine øjne.”

Folkeoplysning sikrer effektiv forebyggelse
”Det primære effektmål i forskningsprojektet er en dokumenteret nedgang i faldulykker på et år blandt vores deltagere. Endvidere satser vi på forbedring af funktionsniveau, helbredsrelateret livskvalitet,  balanceusikkerhed, psykisk velbefindende, forbrug af ydelser
hos egen læge, hjemmehjælp og hospital samt forbrug af medicin mv. Projektet afsluttes i april 2009 med en ph.d.-afhandling og en såkaldt MTV-rapport, der indeholder en medicinsk teknologivurdering af fordelene ved forebyggelse af faldulykker. Sagt med andre ord: Hvordan forebygger vi bedst faldulykker, hvad koster det, hvem skal involveres, og hvad betyder det for målgruppen?,” forklarer Ane Bonnerup Vind. ”Der er ingen tvivl om, at forebyggelse af faldulykker er oplagt til folkeoplysning fordi så mange er berørt. Det ligger
også lige for at indlede fast samarbejde med kommunerne om forebyggelse og oplysning. I mit forskningsprojekt trækker jeg på erfaringerne fra et lignende studie fra England  publiceret i 1999, så det er ikke nogen ny tanke,” slutter Ane Bonnerup Vind.

Alle artikler om temaet: