Ansatte på alle niveauer er hospitalets vigtigste ressource og deres kompetencer skal være på et niveau, som sikrer kvalitet i behandling, pleje og service for brugerne af hospitalet. Glostrup Hospital arbejder derfor målrettet med videre- og efteruddannelse af hospitalets ansatte.
Dagligdagens opgaver lægger i sig selv op til mange læringsituationer og en væsentlig del af kompetenceudviklingen er at udnytte og bruge de mange muligheder for at arbejde med læring i hverdagen.Den faglige vidensudveksling mellem medarbejderne er en vigtig kilde til læring i hverdagen.
Hospitalet tilbyder som supplement til disse lokale initiativer kurser, seminarer, workshops og temadage.
Hospitalets Udviklingsafdeling er i tæt dialog med afdelingerne og tilbyder målrettede kompetenceudviklingstiltag passende til afdelingernes eller faggruppernes aktuelle behov. I det omfang der er brug for det samarbejdes derfor også med eksterne konsulenter, der kan byde ind med specialviden på faglige eller samarbejdsrelaterede områder.