Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Bevægeapparatet (led og knogler)

Glostrup Hospital tilbyder behandling indenfor området:

Sygdomme og behandlinger
Undersøgelser
Genoptræning

 

Generelt om bevægeapparatet
Knogler, led, muskler og sener skal være sunde, stærke og velfungerende for, at vi kan stå, sidde, gå, løbe, ligge og springe med harmoniske bevægelser og uden det gør ondt. Tilsammen udgør de bevægeapparatet.

Et voksent menneskes skelet består af over 200 knogler. Et led forbinder to eller flere knogler, så de kan bevæge sig i forhold til hinanden. Omkring leddene sørger ledbånd sammen med sener og muskler for, at leddet er stabilt. Senerne er opbygget af stærkt bindevæv og hæfter musklerne fast på knoglerne. En muskel er opbygget af muskelfibre, dvs. en slags celler som kan blive op til 30 cm lange. Begge ender af musklen sidder via en sene fast på en knogle. Kroppen indeholder over 600 muskler, der sikrer kroppens bevægelighed. Deres sammentrækning overføres gennem sener til knoglerne, der bevæges.

Hvert 10. besøg hos den praktiserende læge skyldes en sygdom eller skavank i bevægeapparatet, som også udgør den almindeligste årsag til at man skal sygemeldes gennem længere tid.