Generelt om hjernenHjernen er uden konkurrence kroppens mest komplekse organ. Vi har hver i sær ca. 20 gange så mange nerveceller i vores hjerne som der er mennesker i verden, og hver af disse nerveceller har i gennemsnit direkte kommunikationsforbindelse med 10.000 andre nerveceller. Udover nervecellerne består hjernen af en række andre celle- og vævstyper som er nødvendige for hjernens funktion. Hjernen vejer 1200 – 1400 gram, men er kroppens mest energikrævende organ, og samtidigt det mest sarte. Hjernen forbruger ca. 25% af kroppens energi, og selv ganske kortvarige afbrud i energiforsyningen til hjernen kan føre til varige hjerneskader.
Som følge af hjernens meget komplekse opbygning og funktion, kan hjernesygdomme optræde af mange forskellige grunde og give anledning til mange forskellige symptomer. Sygdomme i hjerne og nerver behandles med medicin af neurologer og kirurgisk af neurokirurger.