Øre - Næse - Mund

Find links videre til primære behandlende hospitaler her til højre.

Generel information om øre - næse - mund
De flapper af hud, som vi kalder for ørerne, er kun den synlige del af dette sanseorgan. Ørerne opfanger luftens lydsvingninger og leder dem til trommehinden, hvor svingningerne forstærkes. Trommehinden er så tynd, at den svinger, når en lydbølge rammer den. På bagsiden er den forbundet med tre små høreknogler (hammer, ambolt og stigbøjle), der leder lyden gennem mellemøret frem til indre øre. I det indre øre omdannes svingningerne til elektriske impulser og sendes videre til hjernens hørecenter.

Øret er opdelt i det ydre øre (øregangen og øremuslingen), mellemøret og det indre øre. Det indre øre rummer udover høreorganet også evnen til at fornemme balance, rotation og bevægelse. Ørerne opfatter nemlig ikke kun lyd, men sanser også kroppens position og bevægelser og hjælper os med at holde balancen.

Mellemøret er forbundet til næsesvælget via det eustakiske rør, så man kan udligne trykket på de to sider af trommehinden ved at gabe eller synke – fx under en flyvetur. Når man er forkølet, oplever man ofte, at man hører dårligere end normalt. Det skyldes at det eustakiske rør ofte lukker til under en forkølelse.

Sygdomme i øre, næse og hals dækker et bredt spektrum. I den ene ende findes hyppige men oftest ufarlige tilstande som forkølelse og mellemørebetændelse, der giver anledning til mange kontakter hos praktiserende læger. I den anden ende af spektret findes sjældne men alvorlige sygdomme som kræft.