Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Doktorgrad til fysioterapeut

Sigrid Tibæks forskning viser, at apopleksipatienter ofte har problemer med ufrivillig vandladning, og at de kan hjælpes med træning
Sigrid Tibæk

Forskningsfysioterapeut Sigrid Tibæk, Fysioterapiafsnittet på Geriatrisk Reumatologisk afdeling, blev den 6. december tildelt doktorgraden i Medicinsk Videnskab på Lund Universitet. Det sker på baggrund af en afhandling om apopleksi-patienters symptomer i de nedre urinveje. Studierne er foregået på Glostrup Hospital.

Sigrid Tibæks undersøgelser viser, at mere end ni ud af ti apopleksipatienter har problemer i de nedre urinveje – det mest udbredte problem er natlig vandladning, mens det mest alvorlige symptom er ufrivillig vandladning. Op til 78 % af de patienter, der led af disse problemer, oplevede at det generede dem i deres dagligdag.

Undersøgelsen blev fulgt op af et studie i, hvilken effekt der er af bækkenbundstræning til kvinder med ufrivillig vandladning efter apopleksi. Resultatet var klart positivt – der skete en signifikant reduktion af deres symptomer.

Konklusionen på afhandlingen er derfor, at der er grund til at være mere opmærksom på problemer i de nedre urinveje, som mange apopleksipatienter får, og at træning af bækkenbunden til kvinderne stærkt kan anbefales.

For yderligere oplysninger: Kontakt Sigrid Tibæk på telefon 43 23 27 93


Redaktør
Kommunikationsteam
Email L2k3G3CZ1qDPX@IBG.regionh.dk