Overlæge dr. med. Michael Larsen er er udnævnt til professor i øjensygdomme (klinisk oftalmologi)
49-årige Michael Larsen har siden 1983 forsket i øjensygdomme. Han er ansat som overlæge ved Glostrup Hospitals Øjenafdeling, og er derudover ansvarlig for forskning og udvikling ved Kennedy Centrets Øjenklinik (tidligere Statens Øjenklinik).
Michael Larsens forskning har særlig vægt på undersøgelse af nethindens funktion og hos mennesket ved hjælp af optiske metoder og andre ikke-invasive former for diagnostik, blandt andet elektrofysiologi. Forskningen ved Glostrup Hospital og Kennedy Centret sigter på i samarbejde med patienter og pårørende at kortlægge de erhvervede og arvelige metaboliske nethindesygdommes egenskaber og udbredelse, samt at forberede afprøvning og indførelse af nye behandlinger af navnlig de øjensygdomme, som ikke kan behandles i dag.
Blandt de erhvervede nethindesygdomme er det navnlig øjenkomplikationer hos diabetespatienter (diabetisk retinopati), som er genstand for Michael Larsens interesse. Hvad angår de arvelige sygdomme bæres udviklingen navnlig frem af store landvindinger, som på det seneste er gjort indenfor behandlingen af forkalkningspletter i øjet (aldersrelateret maculadegeneration.)
For yderligere oplysninger: Kontakt professor Michael Larsen på telefon 43 23 48 34