Små bitte betændelsesmarkører i blodet fungerer som lægernes krystalkugler, når de skal forudsige patienternes risiko for at udvikle alvorlige sygdomme som kræft, diabetes og hjertelidelser.
På Glostrup Hospital har læge Stig Lyngbæk (se billedet) netop startet et Ph.D.-projekt, hvor han ser nærmere på sammenhængen mellem hjertesygdomme og en udvalgt betændelsesmarkør.
I de senere år har danske forskere været med til at bevise, at åreforkalkning skyldes en kronisk betændelsestilstand i blodkarrets vægge – og at en række organer bidrager til betændelsesagtige tilstand i blodkarrene. Betændelsen afspejler sig i forhøjede værdier af såkaldte inflammationsmarkører i blodet – og de kan være med til at afsløre raske borgeres risiko for senere i livet at udvikle hjertesygdomme.
- Det smarte ved de her markører er, at de er meget lette at måle på. Det sker med en helt almindelig blodprøve – og et forhøjet signal er et klart alarmsignal til lægen. De kan både fortælle noget om risikoen for at udvikle en sygdom, men også om risikoen kan nedsættes med forebyggende medicinsk behandling – fx med kolesterolsænkende medicin, forklarer Stig Lyngbæk.
Håb om bedre forebyggelseInflammationsmarkørerne kan nemlig mere end at forudsige en hjertesygdom. Stig Lyngbæk koncentrerer sig i sit Ph.D.-projekt om en inflammationsmarkør kaldet suPAR – og hvis den er forhøjet hos en i øvrigt rask person, har denne en tilsvarende øget risiko for at udvikle en række livsstilsrelaterede sygdomme såsom diabetes, hjertesygdomme og visse former for kræft.
Der er mange forskellige prognostiske markører – og for at få det mest korrekte billede af patientens prognose for en given sygdom, bør man måle på flere ad gangen. Håbet er, at suPAR sammen med flere af de øvrige diagnostiske markører frem over kan anvendes målrettet i forebyggelsesarbejdet, forklarer Stig Lyngbæk:
- Vores hypotese er, at hvis indholdet af suPAR i blodet er lavt, så går det patienterne bedre. Selv om de er blevet indlagt med brystsmerter for fem år siden, er det ikke sikkert, at de har øget risiko for at få hjertesygdom i fremtiden. Og omvendt: Hvis en patient har et højt indhold af suPAR i blodet, så skal der måske sættes tidligere ind med støtte til livsstilsændringer, blodtrykssænkende medicin, kolesterolsænkende medicin osv.
Han fortæller, at suPAR tilsyneladende også har en tæt kobling til vores livsstil. Således vil rygning og manglende motion give anledning til et højere niveau i blodet, mens en anden inflammationsmarkør, CRP, stiger hos folk med overvægt og sukkersyge. Dette understreger nødvendigheden af at kombinere forskellige markører for at finde de patienter med størst risiko på et tidligt tidspunkt.
- I mit studie ser jeg også på associationerne til suPAR – fx fra rygning og andre faktorer. Når vi kender de prognostiske markører bedre og deres sammenhæng med de store sygdomme, så bliver vi også i stand til at udrede nogle af de mekanismer i kroppen, der er selve årsagen til åreforkalkning. Dermed får vi en bedre forståelse for selve sygdommens udvikling – og kan bekæmpe den mere effektivt, forklarer Stig Lyngbæk.
Om Stig Lyngbæk Stig Lyngbæk er 37 år gammel. Han blev medicinsk kandidat i 1999 og startede i 2007 sin speciallægeuddannelse i kardiologi på Glostrup Hospitals hjerteafdeling.
- Der er et rigtig godt og nærmest unikt forskningsmiljø her i afdelingen med dynamiske og forskningsinteresserede overlæger – det er meget specielt for en relativt lille hjerteafdeling. Det har helt sikkert været med til at anspore mig til at gå i gang med mit Ph.D.-projekt. Forskningen giver i øvrigt en god afveksling fra hverdagen med patienter – og en tilfredsstillende følelse af at bidrage til at forstå sygdomsmekanismer – og ikke mindst håbet om at kunne hjælpe patienterne på en helt ny måde, siger Stig Lyngbæk.
Læs mere i Glostrup Hospitals videnskabelige årsberetning 2008 her>>
Fotos: Mikal Schlosser