Glostrup Hospital havde den 18. februar 2009 besøg af en delegation af finske hospitalsdirektører. De skulle lære, hvordan vi bruger digital diktering.
Glostrup Hospital er et af de førende hospitaler inden for brugen af digital diktering, og er p.t. det hospital i Danmark, der i størst muligt omfang har implementeret digital diktering.
Den administrerende direktør i Mirsk, Kevin Yunai udtalte: - Glostrup Hospital er et af de hospitaler, som MIRSK har det bedste samarbejde med, grundet IT-afdelingens store engagement og dens professionelle håndtering af både gamle såvel som nye arbejdsgange i forbindelse med indførelsen af digital diktering samt deres vellykkede planlægning af implementeringsprocesserne. Og måske vigtigst af alt, så føler MIRSK sig meget vel modtaget af slutbrugerne på Glostrup Hospital.