Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Glostrup Hospital bygger bro mellem patient og sundhedsvæsen

Tirsdag 12. januar kl. 10.00 åbner Glostrup Hospitals Patientmødested. Her kan patienter og pårørende få svar på spørgsmål om sygdom og rollen som patient samt mødes med andre i samme situation.

I Glostrup Hospitals nye patientmødested deler forskellige patientforeninger ud af deres viden og erfaringer som patient eller pårørende i et sygdomsforløb. Repræsentanterne er selv patienter eller pårørende og fortæller dels om deres egen sygdom, men også mere generelt om det at være patient i sundhedsvæsnet.

Mødestedet er bemandet tirsdage kl. 10-12 og torsdage kl. 13-15, men man kan altid hente relevant information og materialer fra patientforeninger, kommuner og fx hospitalets patientskoler.

Vi involverer patienterne
Patientmødestedet er et samarbejde mellem hospitalet og patientforeningerne i området og udspringer af Glostrup Hospitals brugerråd.

- På Glostrup Hospital har vi stærkt fokus på at inddrage patienternes perspektiv. En af måderne, vi gør det på, er at skabe rammer til, at patienter, pårørende og personale kan mødes for at få inspiration og viden om patientnære emner i vores nye Patientmødested, siger vicedirektør Marie Nonnemann.

12. januar kommer Jens Barfoed fra Hjernesagen. Mødestedet ligger ved siden af informationsskranken i hospitalets forhal.

 


Redaktør
Kommunikationsteam
Email L2k3G3CZ1qDPX@IBG.regionh.dk