Muligvis modarbejder hjertet selv den gængse behandling af blodpropper i hjertet. Et forskningsprojekt fra Glostrup Hospital kan vise sig at være første skridt på vejen mod en ny behandling.
Blodkarrene i hjernen har en tendens til at trække sig sammen i døgnene efter en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Spørgsmålet er, om den samme mekanisme kan genfindes i hjertets kranspulsårer – i så fald modarbejder hjertet selv den medicinske behandling af blodpropper i hjertet. Et nyt forskningsprojekt på Glostrup Hospital ved farmaceut og ph.d.-studerende Gry Freja Skovsted (billedet) sætter fokus på netop denne problematik.
Første skridt på vejen mod ny behandlingHvis blodkarrene i hjertet opfører sig på samme måde som blodkarrene i hjernen og trækker sig sammen efter en blodprop, medfører det automatisk en ekstra nedsat blodgennemstrømning i den i forvejen ramte hjertemuskel.
- Hvis hypotesen viser sig at holde stik, kan det være det første skridt i retningen af en ny behandling som supplement til den eksisterende - også selvom projektet absolut har karakter af grundforskning, fortæller Gry Freja Skovsted og fortsætter:
- Det er et vigtigt perspektiv for mig, fordi hjertesygdomme udgør et enormt problem for befolkningen i de industrialiserede lande: Hjertesygdomme har både store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger, og det vil have stor betydning, hvis vi kan blive bedre til at behandle det på sigt.
I projektet anvender Gry Freja Skovsted kranspulsårer fra rotter bl.a. for at få klarhed over, om de receptorer, der får karrene til at trække sig sammen, øges efter lukning af hjerteblodkar som følge af f.eks. blodprop.
- Hvis vi finder, at dannelsen af de receptorer er øget, så er det behandlingsmæssige perspektiv at finde en metode til at modvirke denne nydannelse af receptorer. Dermed vil man forbedre hjertets blodgennemstrømning i timerne og dagene efter en blodprop – og derved øge patientens chance for at komme sig, forklarer Gry Freja Skovsted.
- Det her er første skridt. Det er et grundforskningsprojekt, men jeg håber da på, at jeg – hvis hypotesen viser sig at holde – får lejlighed til også at undersøge de behandlingsmæssige perspektiver med hæmning af receptordannelsen samt at undersøge kranspulsårer fra mennesker. Så jeg kan følge projektet lidt længere til dørs, siger Gry Freja Skovsted.
Læs mere i Glostrup Hospitals videnskabelige årsberetning 2008 her>>
Foto: Mikal Schlosser