Dansk Cardiologisk Selskab har tildelt Jens Rokkedal AstraZenecas Hæderspris 2010 på kr. 25.000.
AstraZenecas kardiologiske pris tildeles som anerkendelse af en fortjenstfuld indsats for dansk kardiologi.Modtageren udpeges af Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse som traditionelt har lagt vægt på en fremtrædende klinisk og forskningsmæssig kompetence, oftest indenfor en af kardiologiens subspecialer. På selskabets årsmøde den 22. januar blev prisen uddelt til overlæge Jens Rokkedal, Medicinsk Afdeling.
Jens Rokkedal har været læge i knap 35 år, heraf de seneste 20 år som specialeansvarlig overlæge i kardiologi på medicinsk afdeling M, Glostrup Hospital.Fokus på forhøjet blodtrykUnder sin ansættelse i Odense i 1979 fik Jens Rokkedal stor intersse for årsagerne til udvikling af forhøjet blodtryk - hypertension. Han påbegyndte et disputatsprojekt og fik doktorgraden i 1991.
Hypertensiv hjertepåvirkning havde fortsat hans videnskabelige interesse, og han har bl.a. engageret sig i DCS´s arbejdsgruppe i ekkokardiografi. Interessen for den hypertensive hjertepåvirkning vurderet ved ekkokardiografi blev yderligere stimuleret efter et kort ophold hos professor Devereaux i New York i 1995. I de følgende år fik afdeling M (dengang C) mulighed for at være med i planlægning af LIFE studiet (Losartan Intervention For Endpoint reduction in hypertension).
I 2008 lykkedes det at oprette en forskningsklinik i afdelingen. Hovedområdet er hypertension og risikomarkører for udvikling af hypertension og iskæmisk hjertesygdom
Engageret i hjertestopbehandling
Jens Rokkedal deltager i øjeblikket i hjertestopgruppen i Region Hovedstaden, hvor der sidste år blev udfærdiget nye retningslinier for hjertestopbehandling. De indebærer bl.a., at der snart skal ske en elektronisk registrering af hjertestop indenfor hospitaler i hele region Hovedstaden.