23. april åbner Glostrup Hospital dørene for alle, der vil vide mere om hospitalets forskning. Lysshow, Wii-træning og ’spørg professoren’ er på oplevelsesmenuen.
Forskning fylder meget på Glostrup Hospital. Men hvad går det egentlig ud på? Som led i Forskningens Døgn åbner hospitalet 23. april dørene for et indblik i, hvordan specialisterne egentlig jagter ny viden om sygdomme og sundhed, og hvad de kommer frem til.
12 stande giver nye oplevelserPå 12 stande kan du, prøve, mærke, lytte, se film, smage, spille Wii og i det hele taget blive klogere. Et omhyggeligt udvalg af forskere i alt fra hovedpine over blodpropper til genoptræning af kroppen præsenterer i hospitalets forhal deres metoder og resultater for helt almindelige mennesker.
Er du mørkeræd?Så bliv væk fra lysshowet kl. 15.00. Professor Michael Larsen fra Danmarks største øjenafdeling skruer helt ned for lyset, så du kan erfare, hvad nattesyn egentlig er. Vi sidder i et svagt rødt lys og vænner os til mørket i 20 minutter. Så undersøger vi alle de tilstedeværendes nattesyn på en gang. Eksperimentet er en forløber for udvikling af en metode til at finde patienter med øjensygdommen retinitis pigmentosa, der også kendes som kikkertsyn.
For de rigtig klogeEr du rigtig klog – eller bare nysgerrig? Glostrup Hospital stiller sine skarpeste hjerner til rådighed. På skift fortæller fem professorer om deres forskning og svarer på spørgsmål fra publikum. Det bedste spørgsmål præmieres med en stor æske chokolade. Publikum kan møde:
Også for børn og ungeFå lagt en barsk sår-makeup, som det bruges i beredskabsøvelser, eller tag din bamse med, hvis den har ondt i en arm eller et ben og få lagt en fed gips på.
Nyeste skud på stammenMikkel Østergaard er en af Danmarks fremmeste gigtforskere og nyeste skud på stammen blandt Glostrup Hospitals professorer. Kl. 14.00 holder han sin tiltrædelsesforelæsning om nylige og kommende fremskridt for patienter med inflammatoriske ledlidelser.
Forskning en forudsætning for klinisk kvalitetGlostrup Hospital er en del af Københavns Universitetshospital og er med bl.a. 14 professorer forskningsmæssigt blandt de fremmeste. Det er nødvendigt med et højt aktivitets- og kvalitetsniveau inden for forskning for at bevare en høj kvalitet i de kliniske ydelser, som patienter fra kommunerne i nærområdet - men også hele Danmark – modtager på Glostrup Hospital.