Hovedpine er det mest påtrængende symptom, men migræne er en kompleks neurologisk sygdom, der kan påvirke det meste af hjernen og fx give forhøjet sansefølsomhed og fordøjelsesproblemer.
Et migræneanfald kan udløses af stærkt sollys, voldsom fysisk aktivitet eller psykisk stress. Man kender ikke årsagen til migræne, men ved, at de store blodkar uden på hjernen udvider sig under et anfald.
Migræne rammer ca. 8 pct. af alle mænd og 17 pct. af alle kvinder. Det er stadig et mysterium, hvorfor dobbelt så mange kvinder bliver ramt i forhold til mænd.
Migræne starter oftest i 20-30 års alderen, men kan allerede starte i 10-11 års alderen.