På Glostrup hospital er læring og samarbejde mellem hospitalets mange forskellige professioner og faggrupper et bevidst indsatsområde.
Kort fortalt går interprofessionel læring og samarbejde ud på at medarbejderne udover deres egen faglighed har en viden om andre faggruppers kunnen og bruger denne viden i samarbejdet omkring pleje og behandlingen af patienten på en måde, hvor patientens ”stemme” altid bliver hørt.
De mange medicinske og kroniske patienter er nogle af dem, der har meget brug for at blive mødt med en interprofessionel tilgang. Implementering af forløbsprogrammer vil f.eks. stille krav om øget patientinddragelse og samarbejde på tværs af professioner, afdelinger og sektorer. Det gælder også i forhold til at skabe gode patientforløb inden for de neurologiske sygdomme, kræft og ryglidelser, der ofte har meget lange rehabiliterende forløb.
Se mere om Glostrup Hospitals aktiviteter på området og få inspiration via oplæg, film og links i undermenuen til venstre.