Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Udvidet frit sygehusvalg

Du har mulighed for at blive henvist til undersøgelse og/eller behandling på et privat sygehus eller en privat klinik her i landet eller i udlandet, hvis Region Hovedstaden ikke kan tilbyde dig både forundersøgelse, herunder diagnostisk undersøgelse, og behandling inden for 2 måneder på enten et af regionens hospitaler eller et af regionens samarbejdssygehuse.

Det er en forudsætning, at der er indgået aftale mellem det private sygehus eller den private klinik og Danske Regioner om den type af undersøgelse eller behandling, som du skal have foretaget.

Ventetiden på behandling på det private behandlingssted må desuden ikke være længere end ventetiden på regionens hospitaler eller på regionens samarbejds- sygehuse.

Du kan se hvilke sygehuse, som Region Hovedstaden samarbejder med her.(link)

Du kan se hvilke private behandlingssteder, der har indgået aftale med Danske Regioner på hjemmesiden www.sygehusvalg.dk. Her kan du også se, om der er indgået aftale om den type af undersøgelse eller behandling, som du skal have foretaget.

Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger at blive henvist til et offentligt sygehus uden for Region Hovedstaden eller et privat behandlingssted her i landet eller i udlandet, må du selv sørge for transporten til undersøgelse eller behandling det andet sted. Se nærmere om reglerne for befordring og mulighederne for delvis befordringsgodtgørelse her.(link)

Hospitalet har pligt til at oplyse om reglerne, ventetider m.v.

Senest 8 hverdage efter, at hospitalet har modtaget henvisningen fra din læge, skal du oplyses om:

  • dato og sted for undersøgelse eller behandling

  • at du kan tilbydes behandling inden for 2 måneder

  • at du har ret til frit sygehusvalg,

  • ventetiderne på behandling på regionens hospitaler og samarbejdssygehuse

  • din ret til at få oplyst antal behandlinger, der foretages på regionens hospitaler og samarbejdssygehuse

  • at du, hvis du ønsker det, kan blive henvist til et andet hospital i regionen eller et offentligt sygehus uden for regionen, og ved ventetid længere end 2 måneder, at du har mulighed for at vælge et privat behandlingssted.

Du kan få oplyst antal behandlinger og ventetider på behandling i hele landet ved henvendelse til regionens centrale informations- og rådgivningsenhed på Rigshospitalet på telefon nr. 35 45 41 19. Her kan du også henvende dig, hvis du ønsker at blive behandlet et andet sted med kortere ventetid. (link)

Du kan også selv se antal behandlinger og oversigter over ventetiderne i hele landet på Sundhedsstyrelsens hjemmesider www.sundhedskvalitet.dk og www.venteinfo.dk.